Stifindergrenen er for børn i alderen 10-12 år.

Det år barnet bliver 10 år, kan vedkommende starte i i grenen, som kaldes stammen, som stifinder. 

De første tre besøg i stammen kan betragtes som prøvegange, hvorefter indmeldelse og uniformkøb skal ske. 

Stifinderen får ved indmeldelse og køb af uniform udleveret en grenlommebog, hvori alt grenmateriale er beskrevet og mere til. Heri kan både ses hvilke handlinger og kompetencer stifinderen skal kunne udfører og mestre, for at gøre sig fortjent til et specifikt mærke. Det er KUN lederne, der krydser af i lommebogen, og udlevere mærker. Hjemme kan stifinderen med forældre eller venner frit og med fordel øve sig på grenmaterialet og mærker, som har interesse.

Stifindernes arbejdsramme og traditioner finder inspiration i de nordamerikanske indianeres univers. Hver gruppes stifinderstamme har navn efter rigtige nordamerikanske indianerstammer. Stifinderne får tildelt et navn fra junglebogen, dette relatere sig oftest til et dyr, som herefter er stifinderens totem. Stammen arbejder inddelt i kobler, der ledes af en kobbelleder og en kobbelassistent, og disse har en vis myndighed i koblet (så længe at de forvalter den fornuftigt). Et kobbel består af 4-7 stifindere. 

Gennem grenarbejdet i stammen bygges ovenpå det grundlæggende fundament, som læres i ulvegrenen. Stammearbejdet tager udgangspunkt i håndværksmæssig kunnen og praktiske færdigheder, og der lægges stor vægt på samarbejde og god ledelse af andre. Dette sker fx ved at lære at opbygge og indrette lejr, samt ved madlavning over åben ild. Aktiviteterne i stammen er mere friluftsprægede, og på ture og turneringer overnatter stifinderne i tipi sammen. En gang om året deltager stifindergrenen på stifinderturnering, hvor stifinderne mødes med stifindere fra landets øvrige gule spejdergrupper. Turneringen tager udgangspunkt i venskabelige dyste, fællesskab og konkurrence i blandt andet lejrbygning og madlavning. Her opleves det gule spejderfællesskab på tværs af landet.